Det kan nogle gange være svært at finde på indhold til sociale medier. For det hele har ligesom været vist før. Heldigvis behøver det ikke være særligt svært at finde på nyt indhold, da der er nogle evergreens som altid fungerer.

Her har du nogle forslag til indhold på sociale medier, hvis du producerer og sælger, eller bare sælger produkter via din webshop.

Liste med forslag til indhold

  • 1

    Udvælg en kundes ordre, og film processen med at få pakket produkterne – brug muligheden for at vise indpakningen du bruger til afsendelsen. Det er også en del af dit brand.

  • 2

    Film en timelapse mens du arbejder på et nyt produkt – det vil engagere dit publikum, og være mere investeret i processen om nye produkter fra din virksomhed.

  • 3

    Vis dit favoritprodukt frem, og fortæl hvorfor det er dit yndlingsprodukt – fremhæv et produkt du selv godt kan lide, og forklar hvorfor.

  • 4

    Fortæl om historien bag dit brand – hvorfor hedder du, som du gør? Er du en enmandshær som selvstændig, eller en del af et større team?

  • 5

    Et lille kig ind i dit liv – hvilket job havde du, da du startede op som selvstændig? Og, hvordan kom du i gang med det du gør nu?

  • 6

    Del en video af en speciel teknik, og forklar hvordan du gør – selv det mest simple er fascinerende for mennesker udenfor din branche. Og, så er de jo potentielle kunder hos dig.

  • 7

    Del en video af dit kontor, eller arbejdstation – det er der hvor det vigtigste hver dag foregår.

  • 8

    Del det moodboard, som var inspirationen til dit sidste produkt, eller din sidste produktserie – hvor kom inspirationen fra, og hvorfor valgte du f.eks. de farver og fonte som du gjorde?

  • 9

    Introducer dig selv endnu en gang til dine følgere på sociale medier – der er nok kommet flere til siden sidst. Det en fun fact eller to, hvad din livret er eller noget helt tredje. Men gør det så dine følgere før et personligt indblik.

  • 10

    Vis en dag fra start til slut – involver dine følgere i din dag, hvordan ser en typisk dag ud for dig? På både den personlige og den professionelle side.

  • 11

    Delagtiggør dine følgere i et nyt produkt, eller produktserie – er du i gang med en ny produktserie, så delagtiggør dine følgere i processen. Lav f.eks. afstemninger om nogle af de valg du gør dig, så de føler de er en del af arbejdsprocessen. Eller, lav løbende opdateringer om hvor langt du er i processen, så de får en fornemmelse om, hvor meget arbejde der egentlig er lagt i opgaven.

  • 12

    Lav en gennemgang af dit produkt – hvordan man bruger produktet, hvordan man tager det på, hvordan man styler det, hvordan man samler det osv.

  • 13

    Del must knows om at handle hos dig – f.eks. om cut-off for levering næste dag, muligheder for indpakning, muligheder for afsendelse af gavekort osv.

  • 14

    Tre gode grunde til, hvorfor dit mest solgte produkt, er dit mest solgte produkt – hvad er de mest hyppige positive kommentarer fra kunderne?

  • 15

    Anbefal andre virksomheder, som komplementerer dit produkt – både så kunderne for den maksimale glæde af dit produkt, men også hvis der findes produkter andensteds som kan fungere som en komplementær gave.

  • 16

    Vis nogle af de materialer du bruger – det er en god måde at uddanne følgerne i hvorfor du vælger materialer som du gør. Hvorfor vælger du netop disse materialer?

  • 17

    Fortæl om din vigtigste læring igennem det sidste år – forklar hvorfor det har været læring for dig, og hvad det har ført med sig af mål for den kommende tid.

  • 18

    Ændre din kanal til en julekalender – det kræver naturligvis en del forberedelse, men forbered indhold og tilbud til kunderne hver dag gennem december. Det kan f.eks. være en guide til køb af dit produkt, efterfulgt at et tilbud på produktet dagen efter. Eller, indhold vedrørende julen som relaterer sig til de produkter du sælger.

  • 19

    Svar på Ofte Stillede Spørgsmål – hvis du ofte svarer på de samme spørgsmål igen og igen, så svar på dem igennem et opslag.

  • 20

    Glem ikke at oplyse hvornår du er tilgængelig, og hvornår du ikke er – det er bare god kundeservice at informere om det, også selvom det kan synes trivielt.